![]()
Forsiden
Artikler |
Kvindelige folketingspolitikere
Denne artikel handler om kvindelige folketingsmedlemmer. Ikke fordi vi vil fremstå som mandschauvinister, men blot fordi det ligger os, som de æstetikere vi er, på sinde. Når man arbejder indenfor pædagogik og undervisning er den æstetiske dimension i højsædet. I vore kredse tales der meget om den praktisk-musiske dimension. "Udtrykket" er af stor betydning. Denne synsvinkel kan selvfølgelig også anvendes til vurdering af andre etisk-æstetiske problemstillinger. Således også vurderingen af det indtryk kvindelige folketingsmedlemmer efterlader hos folkemassen, vælgerne og pøbelen.
Men ud over det har Spanskrøret observeret, at de kvindelige folketingspolitikere som stiller op for højrefløjen gennemgående ser langt bedre ud end kvindelige folketingspolitikere fra venstrefløjen. (Dette gælder selvfølgelig ikke Pia Kjærsgård (Selvom hun ser bedre ud end Pia Gjellerup)). I dette ræsonnement gælder følgende kriterier:
Når man har dette analyseapparat for øje, viser det sig, at vi har ret. Den kvindelige folketingspolitiker, som helt klart er topscorer på vores liste er: Selvfølgelig er vi klar over, at også SF har nogle ret lækre babes, som for eksempel hende der Antorini (vi ved jo allesammen, hvordan italienske kvinder er i sengen, for ikke at tale om de franske ...), mens Enhedslisten udelukkende har nogle halvskaldede, småfede mænd og et par autonome BZ-kvinder med hang til piercing. Det er ikke vores stil (ok, hvad politik angår, så er vi en anelse konservative). Hvis vi vil se piercinger i genitialerne, går vi på Roskilde festival eller i byen. Den slags hører ikke hjemme på fjernsyn.
Som læseren nok kan ane det, står Spanskrørets medlemmer i et paradoks. På den ene side frygter vi en borgerlig regering. På den anden side vil de kvindelige ministre i en sådan stimulere vores produktion af det mandlige kønshormon testosteron meget bedre end den nuværende (Forestil dig Pia Gjellerup i corsage!!!!!?! :( )
Ergo: På denne måde har vi løst 149 års parlamentarisk uenighed ved at tage den æstestiske dimension ind i politikken. Som vi sagde i begyndelsen, viser det sig, at det netop er den praktisk-musiske, og æstetiske dimension, som efter vores mening skulle være afgørende i alle livets spørgsmål.
|